Rundbordssamtale hos ministeren om digital vækst
- Nyheder
Telekommunikationsindustrien (TI) deltog den 16. april 2012 i en rundbordssamtale hos Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn om en strategi for Danmarks digitale vækst.
Ved drøftelserne lagde TI vægt på følgende overordnede budskaber:
Digital vækst har som forudsætning, at der er en digital infrastruktur til rådighed i form af telenet, mobilnet og bredbånd. Det er derfor vigtigt at en strategi for digital vækst indeholder et bud på – hvordan det sikres, at der fortsat er incitamenter til at investere og udbygge nettene.
Incitamenter til investeringer i infrastrukturen fremmes ved at sikre:
- en markedsbaseret udvikling (hvor der er fri konkurrence mellem selskaber og muligheder for at differentiere tjenester og produkter)
- en teknologineutral regulering (der ikke understøtter enkelte teknologier eller udpeger vinderne)
- at økonomiske og administrative byrder for selskaberne ikke bliver en barriere (pligter og omkostninger for selskaberne – auktionsdesign må ikke være provenu-maksimerende, logning m.v.)
- stabilitet, forudsigelighed og gennemsigtighed i reguleringen og politikken (vigtigt at kende betingelserne når man investerer, og at der ikke gribes pludseligt ind – eller trues med indgreb og ændrede krav og regulering)
- en god balance mellem, hvad man kan kalde industripolitikken og forbrugerpolitikken på teleområdet, hvor forbrugerpolitiske spørgsmål og enkeltsager, der har pressens bevågenhed, ikke kommer til at fylde hele den telepolitiske dagsorden.
Evt. spørgsmål kan rettes til Jakob Willer, mobil 20102365.