Roaming i EU
- Nyheder, Pressemeddelelser, Teleindustrien
EU-Parlamentet har besluttet at afskaffe roaming i EU pr. 15. december 2015 (besluttes formelt i ITRE mandag 24/2 2014)
Jakob Willer, direktør i Teleindustrien udtaler i den forbindelse:
– Det er vores opfattelse, at man så vidt muligt bør undgå politisk regulering af forbrugerpriserne på telemarkedet. Det gælder også for roamingområdet. Politiske prisindgreb kan påvirke konkurrencen i markedet, og med et sådan indgreb trækkes mange penge ud af telebranchen.
– Indgrebet kan risikere at påvirke investeringerne i udbygning af nye moderne telenet med bedre dækning og større kapacitet. Investeringer, som der er brug for i både Europa og i Danmark til at lukke mobilhuller og sikre adgang til bredbånd for alle. Det burde politisk være en lige så høj prioritet at sikre investeringer i udbygning af mobilnet som at sikre lave forbrugerpriser.
– Det positive ved det besluttede indgreb er dog, at man nu også vil sikre, at priserne på engrosniveau sættes ned. Det er i vid udstrækning prissætningen på engrosniveau, der er årsag til de høje forbrugerpriser på roaming. De nærmere detaljer om prissætning for forbrugerne og regulering på engrosniveau skal fastsættes i samarbejde mellem de forskellige landes regulatoriske myndigheder – i organisationen BEREC.
– Det er Teleindustriens vurdering, at indgrebet ikke umiddelbart vil resultere i højere nationale priser for mobiltelefoni. Men det er da klart, at indgrebet vil kunne lægge en dæmper på den priskonkurrence, som danske forbrugere har nydt godt af i mange år