Harddisken har sat fokus på brug af blokeringer på nettet. Brug af blokeringer har de seneste år grebet om sig og anvendes i et stigende omfang på forskellige områder. Rigspolitiet har sammen med Red Barnet og internetudbyderne etableret et børnepornofilter. Fra politisk side er der taget initiativ til, at der skal blokeres for hjemmesider, der sælger farlig medicin og hjemmesider, der udbyder spil uden en dansk licens. Og ved fogedretten anlægges stadig flere sager om blokering af adgang til hjemmesider, hvor rettigheder bliver krænket.

Fra Teleindustriens side efterlyser vi en principiel politisk stillingtagen til blokering som instrument. Og vi efterlyser tiltag, der kan sikre retssikkerheden i de tilfælde, hvor blokeringer gennemføres. Hvem eller hvad er det, vi ønsker at beskytte med  blokeringer? Og hvor går grænsen for brug af blokeringer på internettet?

Fra Teleindustriens side vil vi ikke afvise, at der kan være områder, hvor man ud fra et bredere samfundshensyn kan argumentere for, at man skal beskytte borgerne ved umiddelbart at hindre dem i at tilgå indhold på nettet. Det er et politisk spørgsmål. Det er blot væsentligt, at man ikke forledes til at tro, at man derved reelt får  fjernet indholdet eller effektivt hindrer brugere i at tilgå indholdet på de blokerede hjemmesider. Der bør derfor også øget fokus på, hvordan man kan styrke mulighederne for på tværs af landegrænser at få fjernet ulovligt indhold på nettet. Det er en problemstilling, som bl.a. EU-Kommissionen aktuelt har sat fokus på med en høring om Notice-and-action Procedures.

Endvidere bør der sættes fokus på at styrke retssikkerheden i forbindelse med spærringer på nettet. På den måde Lægmiddelloven og Spilloven er konstrueret er det ikke en offentlig myndighed, der træffer afgørelse om at gennemføre spærringerne. Der er alene tale om, at der gives en henstilling til internetudbyderne, som det er helt frivilligt at følge. Det problematiske heri er, at det ikke derved sikres, at sagens parter involveres og høres i processen, og at sagen oplyses efter almindelige forvaltningsretlige principper. Danske internetudbydere har ingen forudsætninger for at vurdere, hvorvidt forskellige hjemmesider indeholder materiele, der er ulovligt i Danmark, og internetudbyderne kan ikke på baggrund af en ikke-bindende henstilling tage ansvaret for at lukke for adgangen til bestemte hjemmesider. Derfor afviser internetudbyderne at blokere adgangen på baggrund af myndighedernes henstillinger. Konsekvensen er, at internetudbyderne trækkes i fogedretten. Problemet i relation til fogedretten er, at det her er en sag mellem myndigheder eller den forurettede på den ene side og internetudbyderne på den anden side. Den part, som der skal spærres for bliver ikke automatisk orienteret eller involveret i sagen.

Fra Teleindustrien opfordrer vi Folketinget til at evaluere de bestemmelser i både spilloven og lægemiddelloven, som handler om spærringer på nettet.  Har man fået skabt øget tryghed for borgerne? Har man reelt beskytttet et dansk spilmarked? Og hvad har konsekvenserne været i forhold til at beskære adgangen til internettet og sikre retssikkerheden for borgere og virksomheder? Og vi opfordrer til, at det sikres, at blokeringer på nettet alene kan ske på baggrund af myndighedsafgørelser, hvorved det sikres, at sagen oplyses, at parterne inddrages, og at man derved tilbyder alle borgere og virksomheder samme rettigheder og beskyttelse, som tilbydes i alle andre dele af samfundet.