Bredbåndskortlægning 2011
- Pressemeddelelser

Erhvervs- og Vækstministeriet offentliggjorde den 30. november “Bredbåndskortlægning 2011”.

Kortlægningen viser, at 38 pct. af alle husstande og virksomheder medio 2011 havde mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s. 74 pct. kunne få 50 Mbit/s og 80 pct. kunne få 30 Mbit/s. 95 pct. kunne få 10 Mbit/s.

Per 30. juni 2011 var der 38,5 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere i Danmark. Antallet af fiberabonnementer er stigende, mens der er sket et fald i antallet af solgte xDSL-abonnementer.

Kortlægningen viser dog også, at der er et stort spring mellem, hvad mange kan få af hastigheder, og hvad der faktisk anvendes af brugerne. I praksis er der mindre end 5 pct. af bredbåndsbrugerne, der har en hastighed på mere end 50 Mbit/s selv om der ifølge kortlægningen på landsplan er en tilgængelighed på 74 pct. på denne hastighed.

For TI er dette et tydeligt tegn på, at der fortsat skal sættes massivt fokus på at stimulere efterspørgslen og anvendelsen af bredbånd, til fx telemedicin, velfærdsteknologi, videokonferencer, undervisning m.v. En øget anvendelse og efterspørgsel på bredbånd er den bedste måde at realisere de store samfundsøkonomiske gevinster og samtidig stimulere investeringer i infrastrukturen.

Publikationen kan læses her: http://www.itst.dk/statistik/publikationer/bredbandskortlegning/2011/Bredbandskortlegning%202011.pdf

Print Friendly, PDF & Email