Flere bruger fiber og 5G
- Teleindustrien
11-05-2023
Nye tal fra SDFI viser vækst i antallet af abonnenter på både fiber og 5G.
Det seneste år er antallet af abonnementer på fiberbredbånd steget med ca. 13 pct., og fiberbredbånd udgør nu 43 pct. af alle de solgte fastnetbredbåndsabonnementer. Mere fiber betyder også højere hastigheder. Ca. 77 pct. af danskernes bredbåndsabonnementer via fastnettet giver adgang til mindst 100 Mbit/s.
De nye tal viser også, at antallet af 5G-abonnementer er steget med ca. 22 pct. på blot et halvt år. Abonnementer med adgang til 5G udgør dermed mere end halvdelen af alle mobilabonnementerne i Danmark.
Se de nye tal her https://sdfi.dk/om-os/nyhedsrum/nyheder/nyhedsarkiv/2023/maj/danskerne-tager-fremtidens-teleteknologier-til-sig-