20-09-2023

TI har rettet henvendelse til digitaliseringsudvalget i Folketinget vedr. to aktuelle problemstillinger.

Det vedrører 1) regeringens overvejelser om at indføre krav om aldersverifikation på hjemmesider med erotisk indhold og mulige blokeringer og 2) forslag til EU-forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, herunder regler om
overvågning af kommunikation for at opspore materiale med seksuelle krænkelser af børn.

Vi har fra telebranchens side fuld forståelse for de hensyn, der ligger bag begge problemstillinger og initiativer og det særlige hensyn, der skal tages for at beskytte børn.

Ad 1) Regeringens overvejelser om at indføre krav om aldersverifikation på hjemmesider med erotisk indhold
Telebranchens bekymring er her:
A) At der endnu ikke findes modne tekniske løsninger til aldersverifikation, der vurderes at kunne fungere i praksis og som respekterer persondatasikkerhed (erfaringer fra Frankrig, Tyskland og Australien) – og at evt. krav/lovgivning ikke vil have den ønskede effekt.
B) At det vil medføre massive administrative byrder for myndigheder, domstole og teleselskaber at håndtere de omfattende blokeringer, der må forventes (der er potentielt mere end 4 millioner hjemmesider, der skal blokeres).
C) At initiativet reelt vil medføre et mindre trygt og mere usikkert internet. Et dansk særkrav vil således legitimere udlevering af personlige oplysninger til usikre tjenester og øge risikoen for identitetstyveri. Endvidere vil omgåelse af blokeringer (som må forventes at stige i omfang) eliminere effekten af øvrige sikkerhedstiltag, som er taget for at forhindre spredning af malware, spredning af materiale med seksuelle krænkelser
af børn, adgang til falske svindel-hjemmesider, adgang til rettighedskrænkende materiale (musik og film), adgang til farlige produkter (Sikkerhedsstyrelsen), adgang til ulovlige spil (Spillemyndigheden) og adgangen til misinformation fra russiske statskontrollerede medier som Russia Today og Sputnik News.

Telebranchen foreslår som alternativ at fokusere på at stimulere og udbrede anvendelse af forældrekontrolløsninger, hvilket vi fra branchens side gerne indgår i dialog og samarbejde med myndighederne om.

Ad 2) Forslag til EU-forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, herunder regler om overvågning af kommunikation for at opspore materiale med seksuelle krænkelser af børn

EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til en forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-forslaget)
https://www.eu.dk/samling/20222/udvda/EUU/1958053/index.htm
Vi har i telebranchen fuld forståelse for ønsket om at begrænse spredningen af materiale med seksuelle krænkelser af børn, og vi har siden 2005 i samarbejde med Rigspolitiet og Red Barnet drevet en filtreringstjeneste for at hindre spredning af materiale med overgreb på børn.

Det fremsatte forslag til EU-forordning vil imidlertid indebære en systematisk og generel overvågning af indholdet af kommunikationen (herunder telefonsamtaler og sms) mellem helt almindelige mennesker – uden konkret mistanke.

Vi er i Teleindustrien bekymrede for, om dette tiltag vil indebære så omfattende og systematisk overvågning, at det vil være i strid med EU-Charteret om grundlæggende rettigheder.

EU-Domstolen har tidligere meget klart konkluderet, at den generelle og udifferentierede logning af metadata på teleområdet til kriminalitetsbekæmpelse er i strid med EU-Charteret.

Hvis generel logning af metadata er i strid med charteret, så har vi vanskeligt ved at se, hvordan overvågning af samtaler og indhold af almindelige menneskers kommunikation ikke også er i strid med Charteret.
Det er langt mere indgribende.

Vi opfatter det som et omfattende indgreb i meddelelseshemmeligheden, som normalt både er beskyttet af grundloven, straffeloven, e-privacydirektivet og EU-Charteret.

Vi opfordrer til, at det – inden Danmark støtter forslaget til forordning, der vil have umiddelbar gyldighed i Danmark – meget grundigt belyses, hvordan forslaget respekterer beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, som er omfattet af EU-Charteret, og at der tages forbehold
herfor i den videre EU-proces.