EMF på Roskilde Festival
- Teleindustrien
Vi har igen i år målt den elektromagniske feltstyrke (EMF) på Roskilde Festivalen. Vores teknikere mener, at det må være et af de steder i landet, hvor der er samlet allermest trådløst udstyr, hvor der er opsat ekstra mobilantenner til de mange festivalgæster, og hvor belastningen af nettene er højest. Det er derfor også interessant at måle den elektromagniske feltstyrke og sammenholde målingerne med de grænseværdier, der er fastsat. Rambøll har hjulpet os med målingerne. Konklusionen er, at selv under belastning, så er der ingen af målepunkterne målt feltstyrker, der i gennemsnit overstiger 2 procent af de fastsatte grænseværdier. Den højeste enkeltmåling er på 3,54 procent af grænsværdien. Vejret kan vi ikke gøre noget ved. Men vi har styr på mobildækningen og EMF.