Tiltag mod digital svindel
- Teleindustrien

28. januar 2025

TjekDet og TV 2 Kosmopol har lavet en imponerende afdækning af, hvordan de digitale svindlere arbejder – herunder også hvordan de bruger spoofede numre til at snyde deres ofre, så det ser ud som om, at opkaldet kommer fra fx en bank eller fra politiet.

Vi har i telebranchen fokus på at finde løsninger i samarbejde med Finans Danmark Forbrugerrådet Tænk Ældre Sagen og regeringen med Morten Bødskov og Caroline Stage Olsen – og derfor en hurtig status for indsatsen her.

Flere løsninger er allerede implementeret:
– Spoofingbeskyttelse af kritiske fastnetnumre (kræver aktiv tilmelding fra banker, politi, organisationer, myndigheder)
– SMS afsender ID beskyttelse (kræver aktiv tilmelding fra afsendere – udpegning af legitim kilde)
– Blokering af Wangirikald
– DNS blokering af adgang til svindelsider (med og uden kendelse – implementeret hos nogle selskaber)

To nye initiativer – som vi i november 2024 har fået grønt lys til fra regeringen:
– Etablering af en sms-firewall, som med brug af kunstig intelligens analyserer sms’er, der passerer gennem netværket, for at se, om de indeholder tydelige tegn på svindel. Mobilselskaberne igangsatte implementeringen af det nye redskab i december 2024, og det er min forventning, at de nye systemer er sat i drift hos alle mobilselskaberne i løbet af den kommende måneds tid. De foreløbige erfaringer med det nye redskab er rigtig positive. Det lover godt!
– Etablering af en udvidet spoofingløsning. Vi arbejder i branchen på højtryk for at få etableret og implementeret en løsning, der kan beskytte bedre mod spoofede opkald fra mobilnumre, som kan supplere beskyttelsen af fastnetnumre. Vi forventer at kunne sætte en ny løsning i drift inden udgangen af 2025.

Print Friendly, PDF & Email