Antenner i smartphones “chokerende ringe”
- Nyheder, Pressemeddelelser, Teleindustrien
En ny undersøgelse af mobiltelefoners antenner viser, at kvaliteten af antennerne er “chokerende ringe”, og at dette i meget høj grad påvirker brugernes oplevelse af mobildækningen.
Professor Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitet fortæller til Ingeniøren »Modtagelsen bliver 4-5 dBm dårligere på et til to år. Hver dB koster 12 til 16 procent ekstra antenner, hvis dækningen skal bevares. Faldet svarer til, at mobilselskaberne næsten skal fordoble antallet af master, hvis de skal kompensere«.
For Teleindustrien er det glædeligt, at det nu så klart og entydigt er dokumenteret, at telefonerne spiller en så stor rolle. Dermed har vi et mere nuanceret grundlag for drøftelser om oplevede mobilhuller og dækning i udkantsområder. Det handler både om teleselskabernes net og investeringer og om telefonernes kvalitet.
Fra Teleindustriens side efterspørger vi yderligere initiativer, der fremadrettet kan skabe gennemsigtighed om antennernes kvalitet, så forbrugerne kan vælge deres telefon på et mere oplyst grundlag.
Læs om den nye undersøgelse her:
http://ing.dk/artikel/135294-apples-og-samsungs-storsaelgende-flagskibe-har-de-vaerste-mobilantenner