Justitsministeren besluttede i juni 2014 at afvikle sessionslogningen, idet logningen blev anset for uanvendelig. Rigspolitiet ønsker dog nu internet sessionslogningen genindført i en udvidet form, hvor registrering af internettrafikken knyttes til hvert enkelt abonnent. Der er altså tale om en endnu mere omfattende registrering af trafikken end tidligere.

Teleindustrien var sammen med en række andre organisationer inviteret til en drøftelse af sagen i Justitsministeriet den 29. januar 2015 og argumenterede her for ikke at revidere reglerne nu og indføre mere omfattende registreringer af danskerne.

I lyset af den store juridiske usikkerhed der er på området, de store økonomiske og administrative omkostninger der knytter sig til logningen og den historik vi har i Danmark med dansk enegang og ubrugelige registreringer af danske borgere gennem mange år, opfordrer Teleindustrien Justitsministeren og politikerne til ikke at beslutte nye og udvidede logninger af danskerne, men afvente en afklaring i EU og sikre en logning i Danmark, som er på linje med andre EU-lande.

Juridisk usikkert
Med EU-domstolens dom af 8. april 2014 er der sået grundlæggende tvivl om det juridiske grundlag, som logningsreglerne generelt hviler på. Med dommen blev logningsdirektivet underkendt. Vurderingen var, at direktivet var i strid med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder. Med de danske logningsregler med sessionslogning var man gået videre end direktivets indhold, og der var i Danmark indført en mere omfattende registrering og logning end i resten af EU. En genindførelse af sessionslogning, som vil være mere indgribende og omfattende end det nu underkendte direktiv, vil efter mange organisationers og eksperters opfattelse være i strid med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Dansk enegang
Der er ikke andre steder indført lignende krav om registrering af brugernes konkrete adfærd på internettet. Såfremt der indføres sådanne regler i Danmark, vil der endnu engang være tale om dansk enegang. Efter at logningsdirektivet blev underkendt, er der i EU kommet et presserende behov for at vedtage nye og mere proportionale logningsregler. Der bør derfor ikke forceres en revision af de danske regler, der kan resultere i endnu en ikke EU-konform dansk logning.

Økonomisk og administrativ byrdefuldt
Det vil være særdeles omkostningsfuldt at ændre systemer på tvært af hele telebranchen til igen at kunne håndtere sessionslogning. Systemerne er netop afviklet og tilrettet, og udstyr er afskaffet, hvilket i sig selv har været omkostningsfuldt. Samlet vurderes en genindførelse af sessionslogning, som efterspurgt af politiet, at medføre etableringsomkostninger på tværs af branchen for mere en 100 mio. kr. Dertil kommer løbende driftsomkostninger til at administrere systemer og håndtere de enorme mængder data, som logningen medfører.

Afvent afklaring i EU
Vi bør ikke i Danmark udvide logningen og igen gå enegang. I stedet bør det besluttes at afvente en afklaring i EU, så Danmark kan etablere en logning svarende til, hvad man gør i andre lande i EU. Derved vil det heller ikke være nødvendigt at etablere og tilrette systemer til registrering af trafik flere gange.

Endvidere vil man kunne undgå en absurd slingrekurs i politikken på området, reducere uforudsigeligheden i reguleringen, og man vil kunne mindske de administrative og økonomiske byrder, der pålægges erhvervslivet i forbindelse med etablering og drift af logningssystemer.

Vi har ikke i Danmark behov for tiltag, der fjerner incitamenter blandt teleselskaber til at foretage investeringer i udbygning af bredbånd og mobildækning. Tværtimod har vi brug for tiltag, der stimulerer incitamenterne. Vi vil hellere investere i bedre bredbånd og mobildækning end i overvågning.

/Jakob Willer 30-01-2015