Branchesamarbejde på mobilområdet
- Nyheder, Teleindustrien
Der er i telebranchen tradition for et godt samarbejde mellem selskaberne om fællesudnyttelse af mastepositioner og lokaliteter, hvor der kan opsættes mobilantenner. Det gælder eksempelvis, at alle nye master etableres, så der er plads til alle selskaber, der ønsker at være med. Vi har nu udvidet samarbejdet til også at omfatte overdragelse af myndighedstilladelser. Det er sket ved en revision af reglerne om god forretningsskik for medlemmer af TI om fællesudnyttelse af antennepositioner. Revisionen betyder, at et medlem, der har opnået en myndighedstilladelse til at rejse en mast, men som træffer beslutning om ikke at udnytte tilladelsen inden for dens gyldighedsperiode, er forpligtet til at tilbyde de øvrige medlemmer at overtage tilladelsen og eventuelt underliggende overdragelige aftaler, på rimelige vilkår.
Se reglerne om god forretningsskik her: https://www.teleindu.dk/wp-content/uploads/2012/03/God-forretningsskik-fællesudnyttelse-af-antennepositioner-2016.pdf