Bredbånd på Bornholm
- Teleindustrien

Regeringen og aftalepartierne bag Vækstplan DK er enige om at gennemføre en høring over udbud af de 60 mio. kr. fra vækstplanen til bedre
bredbånd på Bornholm. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet  http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2013/24-10-13-bedre-bredbaand-til-bornholmerne?sc_camp=24A2E72799464D33A5F2A04A31B6FBD2

I det materiale, som bliver sendt i høring, vil der bl.a. blive lagt op til følgende minimumskrav:

* Højhastighedsbredbånd skal være udrullet senest 2016

* Der skal leveres hastigheder på mindst 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload i 2016 samt mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i 2020

* Der skal i mindst 10 år være åben adgang til nettet, dvs. at andre udbydere kan levere tjenester via nettet.

Direktør i Teleindustrien, Jakob Willer vurderer, at der med oplægget, der nu sendes i høring, synes  at være fundet en god balance mellem på den ene side at sikre høje hastigheder til brugerne og på den anden side at sikre, at bredbånd bliver gjort tilgængelig for flest mulige brugere på Bornholm. Samtidig er det positivt, at der fra politisk side tages udgangspunkt i krav til hvilke hastigheder, der skal gøres tilgængelige for brugerne og ikke i, hvilke teknologier man ønsker.

 

Print Friendly, PDF & Email