De dyre adresser
- Teleindustrien
23. december 2022
I december 2022 blev der igen uddelt støtte til bredbåndsprojekter fra bredbåndspuljen.
I 2022 har puljen været delt op i den almindelige ordning, som har eksisteret siden 2016, og en særlig ordning for enkeltstående adresser.
Der er i 2022 efter den almindelige ordning givet tilskud til 94 projekter med i alt 2.447 deltagende adresser. Det gennemsnitlige tilskud pr. adresse ligger på godt 39.000 kr. Det er højere end tidligere og afspejler, at omkostningerne til etablering af bredbånd til de sidste adresser er højere.
De mest isolerede adresser har i 2022 haft mulighed for søge om tilskud uden at skulle slå sig sammen med andre. 273 adresser har fået tilskud fra denne ordning. Tilskudsniveauet pr. adresser under denne ordning ligger på omkring 60.000 kr. i gennemsnit.
Læs mere her