Internettet under forandring
- Nyheder, Teleindustrien

Teleteknisk Selskab tilbyder nu første arrangement på dansk grund om fremtidens opbygning af internettet. Vi får blandt andet besøg af en ekspert fra CERN – verdens største og mest respekterede forskningscenter.

I de kommende år spår flere eksperter og forskere at den grundlæggende måde vi anskuer strukturen af tele-og datanet på, står overfor et paradigmeskifte. Nogle kalder det ligefrem en revolution, som vil føre til en helt ny generation af internettet. Netværksoperatører, datacentre og tjenesteleverandører, skal snart til at forholde sig begreber som Software Defined Networking (SDN), Open Flow og Network Virtualization, som lige nu er nogle af mest hypede ord inden for telekommunikation.

Alle er nye begreber, der har til formål at sikre kvaliteten af Internettets tjenester langt bedre, end det kan lade sig gøre i dag.

Skal vi til at vende os til at tele- og datanet ikke længere skal betragtes som knudepunkter forbundet med links, men i stedet er programmerbare og intelligente mekanismer, der handler ud fra overordnede regelsæt?

Arrangementet er en unik mulighed for danske ICT-virksomheder, og netværksinteresserede for at sidde på første række og høre om den store revolution Internettet måske står overfor.

Læs mere om arrangementet her: https://ida.dk/en/event/308346

 

Print Friendly, PDF & Email