Krav til mobildækning
- Nyheder, Pressemeddelelser, Teleindustrien
Regeringen har offentliggjort, at der ved de kommende frekvensauktioner for 700, 900 og 2300 MHz vil blive stillet krav om mobildækning i områder, hvor der mangler dækning.
Direktør i Teleindustrien Jakob Willer udtaler:
– I Teleindustrien har vi fuld forståelse for regeringens ønske om at stille krav ved frekvensauktionerne for at sikre, at alle danskere har adgang til ordentlig mobildækning. Vores store bekymring er, at man tilsyneladende vil stille krav om at sikre adgang til datahastigheder, som ikke tager udgangspunkt i brugernes reelle og dokumenterede behov.
– De foreslåede dækningskrav til teleselskaberne indebærer, at der for ca. 20.000 husstande skal sikres adgang til mobil bredbåndsdækning med hastigheder på mindst 30 Mbit/s, mens 5.000 husstande skal have dækning med mindst 50 Mbit/s. Man definerer problemområderne som de steder, hvor der ikke er adgang til datahastigheder på mindst 20 Mbit/s.
– Der kan efter Teleindustriens opfattelse godt sættes stort spørgsmålstegn ved, om der reelt er tale om et mobilhul, hvis der er adgang til mobildækning med datahastigheder på fx 10 – 15 Mbit/s. Endvidere undrer vi os i industrien over, at man i forbindelse med bredbåndsfonden definerer utilstrækkelig bredbåndsdækning som de steder, hvor der ikke er adgang til 10 Mbit/s, mens man altså for mobilområdet definerer utilstrækkelig dækning ud fra, om der er adgang til 20 Mbit/s. Det synes ikke at være en teknologineutral tilgang til problemstillingen om dækning.
– Når man bygger mobilnet er det sådan, at jo højere datahastigheder, der skal sikres for forbrugerne, jo tættere skal man stille masten på brugerne, og jo flere master skal man bruge for at sikre dækningen.
– Hvis man stiller krav om meget høje hastigheder, der ikke tager udgangspunkt i de reelle forbrugsbehov, så vil man påtvinge teleselskaberne at anvende investeringsmidlerne meget skævt i forhold til de behov, der er på markedet, og på den måde er det i direkte modstrid med et grundlæggende princip i telepolitikken om at sikre en markedsbaseret udvikling. Ved formuleringen af hastighedskrav bør der derfor tages udgangspunkt i reelle og sagligt funderede behov i markedet.
– Energistyrelsens egne analyser har meget klart dokumenteret, at offentlige velfærdstjenester i flere år frem i tiden maksimalt kræver hastigheder på 5 Mbit/s. For at kunne se en Netflix HD kanal kræver det 5 Mbit/s.
– Der er derfor ikke saglig grund til at stille de meget højere hastighedskrav, som tilmed også vil blive voldsomt meget dyrere for markedets aktører at opfylde. Hvis der stilles de meget høje hastighedskrav for et større antal husstande, så vil det i flere år frem lægge beslag på store dele af teleselskabernes investeringer. En umiddelbar vurdering er, at det vil kunne koste i nærheden af 1 mia. kr. at opfylde de foreslåede dækningskrav. Konsekvensen er, at der ikke i resten af landet vil kunne investeres, som teleselskaberne kunne ønske sig for at møde forbrugernes behov, og det vil kunne lægge en dæmper på selskabernes investeringer i ny teknologi som 5G. De meget høje hastighedskrav vil derved være en reel barriere for at opfylde regeringens ambitioner for digitalisering bredt set i erhvervslivet.
Man kan meget enkelt opstille det således:
Meget høje hastighedskrav = mindre fleksibilitet = mobiludbygningen kommer færre til gavn
Lavere hastighedskrav = højere fleksibilitet = mobiludbygningen kommer flere til gavn
– Så det samlede resultat af de meget høje hastighedskrav vil være, at det vil blive dyrere og dårligere for det store flertal af forbrugere. Det synes vi ikke er en ambitiøs politisk tilgang.
/Jakob Willer, direktør, Teleindustrien, mobil 20102365
