Mere tilfredse kunder
- Nyheder, Teleindustrien

EPSI Danmarks undersøgelse 2013 af mobiltelefoni og bredbånd i Danmark er baseret på omkring 2.000 interviews på privat og erhvervskundemarkedet. Interviewene bag undersøgelsen er gennemført som telefoninterviews i perioden 9. september – 3. oktober 2013.

Undersøgelsen viser blandt andet, at kunderne er mere tilfredse med deres mobiltelefoni og bredbåndsoperatør i forhold til tidligere år. Danmark har endvidere forbedret sin position på kundetilfredshed sammenlignet med de nordiske lande. Danmark har det næsthøjeste niveau og Finland det højeste.
Kunderne oplever, at især servicekvaliteten er forbedret og at de får mere værdi for pengene.

Den store udfordring for telebranchen er kundeloyaliteten, idet den generelt ligger på et lavere niveau end kundetilfredsheden. Endvidere viser undersøgelsen, at kunderne har høje forventninger til deres mobiloperatør, og afstanden er nu øget mellem kundernes forventninger og hvad de oplever, at de får specielt i forhold til produktkvaliteten.

Læs hele undersøgelsen her: http://www.epsi-denmark.org/images/stories/ICT/press_telecom_denmark_2013.pdf

 

Print Friendly, PDF & Email