Lettere proces med at ændre lokalplaner
- Teleindustrien
Erhvervsministeriet har sendt en vejledning om fleksibel planlægning – lokalplaner af mindre betydning i høring. Når vejledningen træder i kraft, vil det blive tydeliggjort, at det er blevet lettere og hurtigere at ændre en lokalplan eller lave en ny lokalplan og med en høring på ned til 2 uger, når man fx ønsker at opsætte en ny mobilmast.
Først og fremmest skal man nu kun lave et meget enkelt tillæg til en lokalplan eller blot rette i den eksisterende lokalplan og så sende den i høring i en periode på ned til 2 uger. Man kan også lave en ny lokalplan, men med meget få formkrav.
Kort sagt får kommuner og teleselskaber et redskab til en lettere udrulningen af den digitale infrastruktur i hele landet.