Målinger af EMF
- Teleindustrien
11-04-2023
Mobilselskaberne får hvert år foretaget en række målinger af den elektromagnetiske feltstyrke (EMF), der skal sikre, at grænseværdierne overholdes ved udbygning af mobilnettene.
I første kvartal 2023 er der foretaget målinger tre steder, hvor alle mobilselskaberne har udbygget deres net – og hvor den samlede feltstyrke kan forventes at være højest. Det drejer sig om målinger ved Illum i København, ved Salling i Aalborg og ved Carlsberg Byen.
Samlet er det stadig konklusionen, at den samlede målte feltstyrke ligger langt under de fastsatte grænseværdier.
Ved Illum i København er den højeste samlede feltbelastning målt til 1,25% – svarende til 1/80 af grænseværdien for permanent ophold.
Ved Salling i Aalborg er den højeste højeste samlede feltbelastning målt til 6,06% – svarende til 1/16 af grænseværdien for permanent ophold.
Ved Carlsberg Byen er den højeste samlede feltbelastning målt til 0,93% – svarende til 1/108 af grænseværdien for permanent ophold.
Målingerne er udført af Rambøll og kan ses her https://www.teleindu.dk/branchesamarbejde/master-og-antenner/mobilsignaler-og-sundhed/malinger-af-effekttaethed-ved-flere-operatorers-antennesystemer-pa-samme-antenneposition/
/Jakob Willer