Misinformation om forstyrrelser fra 4G mobilnettet
- Nyheder, Pressemeddelelser, Teleindustrien
En række lokale medier har de seneste dage bragt enslydende historier om konkrete oplevede forstyrrelser på tv forårsaget af 4G mobilnettet (på 800 Mhz frekvensbåndet) – se nedenfor.
For at undgå unødig tvivl herom, skal det fra Teleindustriens side præciseres, at der endnu ikke er tændt for mobilnettene i 800 Mhz frekvensbåndet. Ved henvendelse til flere af de i artiklerne citerede tv-forhandlere har vi da også fået bekræftet, at der ikke er tale om konkrete konstaterede forstyrrelser i 800 Mhz frekvensbåndet. Artiklerne er ifølge de oplysninger vi har modtaget fra de lokale forhandlere forårsaget af en centralt udsendt pressemeddelelse fra Experts hovedkontor.
Fra Teleindustriens side vil vi meget gerne sikre, at den information, der kommer ud til borgerne om de mulige forstyrrelser er reel og rigtig. Teleselskaberne foretager nogle test af nettet i 800 Mhz frekvensbåndet i udvalgte og afgrænsede områder og i afgrænsede perioder. Vi tager derfor også eventuelle rapporter om konkrete forstyrrelser meget seriøst. Såfremt der rapporteres om egentlige konkrete forstyrrelser, vil vi meget gerne høre nærmere om tidspunkt og sted for de observerede forstyrrelser, så vi kan undersøge nærmere, hvad det konkret drejer sig om.
Såfremt kunder oplever forstyrrelser på deres tv kan de også anvende Erhvervsstyrelsens interaktive guide, som kan findes på: http://www.erhvervsstyrelsen.dk/forstyrrelse-af-tv
De omtalte artikler kan bl.a. ses her:
Kjerteminde http://www.kjavis.dk/?Id=6274
Egtved http://www.egtved-posten.dk/artikel/502076:Egtved-Posten–4G-netvaerk-giver-tv-flimmer
Hanbo http://www.e-pages.dk/hanbobladet/119/10
Ugeposten Gribskov 29. januar 2013, 1. sektion, side14
Flimmer på flimmeren
GRIBSKOV: Mange hustande har efter nytår oplevet, at deres tv er begyndt at flimre. Det er der en naturlig forklaring på, fortæller Jørgen Sandt fra 2tal Helsinge, hvor man selv har modtaget flere henvendelser.
» Ved årsskiftet tændte man for det nye 4G -netværk, som er det, der giver lynhurtig forbindelse til mobiltelefoner . 4G bruger 800Mhz-frekvensbåndet ligesom tv’et. Og når to forskellige ting pludselig skal bruge den samme frekvens, så kan det altså give forstyrrelser, som at billedet på tv’et fryser eller pixelerer « , siger Jørgen Sandt. Forstyrrelserne kan ramme utrolig lokalt, man kan have to apparater stående ved siden af hinanden, og så er det kun det ene, der bliver ramt. » Det, man selv kan gøre, er at sikre, at ens antennestik, antennekabler og samlinger er HF-tætte. Det er de sandsynligvis ikke, hvis de er af ældre dato, eller hvis man selv har flikket noget sammen. Så bør man nok udskifte noget af det « , siger Jørgen Sandt. På 2tals website på www.2tal.dk/ 800mhz. asp kan man læse mere om, hvordan man sikrer sig mod 4G -netværkets forstyrrelser.
Skærbæk Avis 29. januar 2013, 1. sektion, side8
Skærbæk Radio & TV advarer: 4G-netværk giver tv-flimmer
SKÆRBÆK -Mange hustande har efter nytår oplevet, at deres tv er begyndt at flimre. Det er der en naturlig forklaring på, fortæller Jørgen Rostgaard Johansen, indehaver af Skærbæk Radio & TV.
Flere kunder har efter nytår henvendt sig til Jørgen Rostgaard Johansen, indehaver af Skærbæk Radio & TV i Skærbæk, fordi deres tv er begyndt at flimre. Det er dog ikke tv’et, der er noget i vejen med. Det er i stedet signalet, som bliver forstyrret, forklarer Jørgen Rostgaard Johansen. -Ved årsskiftet tændte man for det nye 4G -netværk, som er det, der giver lynhurtig forbindelse til mobiltelefoner . 4G -netværket bruger dog 800Mhz-frekvensbåndet og bruger derfor den samme frekvens som tv’et. Og når to forskellige ting pludselig skal bruge den samme frekvens, så kan det altså give forstyrrelser, siger Jørgen Rostgaard Johansen. 600.000 bliver ramt Flere eksperter vurderer, at op imod 600.000 danske hustande kan blive ramt af driftsforstyrrelser med det nye 4G -netværk. Men forstyrrelserne kan ramme utrolig lokalt, siger Jørgen Rostgaard Johansen. -Det behøver ikke være alle hustandes tv-apparater, som bliver ramt. Man kan sågar have to apparater stående ved siden af hinanden, og så er det kun det ene, der bliver ramt. Det afhænger af utrolig mange faktorer – blandt andet apparatets konstruktion. Driftsforstyrrelserne kan betyde, at billedet på tv’et fryser eller pixelerer. Sådan sikrer du dig Der er dog hjælp at hente, hvis man oplever, at tv’et flimrer, fortæller Jørgen Rostgaard Johansen. -Det, man selv kan gøre, er at sikre, at ens antennestik, antennekabler og samlinger er HF-tætte. Det er de sandsynligvis ikke, hvis de er af ældre dato, eller hvis man selv har flikket noget sammen. Så bør man nok udskifte noget af det, siger Jørgen Rostgaard Johansen.
Ugeavisen MidtSyd 29. januar 2013, 1. sektion, side12
Har du flimmer på skærmen?
VOJENS Har du oplevet forstyrrelser på din tvskærm? Kalli fra Vojens Radio og TV har »den naturlige forklaring«
Flere kunder har efter nytår henvendt sig til Karl Erik Jørgensen, indehaver af Vojens Radio, fordi deres tv er begyndt at flimre. Det er dog ikke tv’et, der er noget i vejen med. Det er i stedet signalet, som bliver forstyrret, forklarer Karl Erik Jørgensen. »Ved årsskiftet tændte man for det nye 4G -netværk, som er det, der giver lynhurtig forbindelse til mobiltelefoner . 4G -netværket bruger dog 800Mhz-frekvensbåndet og bruger derfor den samme frekvens som tv’et. Og når to forskellige ting pludselig skal bruge den samme frekvens, så kan det altså give forstyrrelser«, siger Karl Erik Jørgensen. Flere eksperter vurderer, at op imod 600.000 danske hustande kan blive ramt af driftsforstyrrelser med det nye 4G -netværk. Men forstyrrelserne kan ramme utrolig lokalt, siger Karl Erik Jørgensen. »Det behøver ikke være alle hustandes tv-apparater, som bliver ramt. Man kan sågar have to apparater stående ved siden af hinanden, og så er det kun det ene, der bliver ramt. Det afhænger af utrolig mange faktorer – blandt andet apparatets konstruktion«. Driftsforstyrrelserne kan betyde, at billedet på tv’et fryser eller pixelerer. Sådan sikrer du dig Der er dog hjælp at hente, hvis man oplever, at tv’et flimrer, fortæller Karl Erik Jørgensen. »Det, man selv kan gøre, er at sikre, at ens antennestik, antennekabler og samlinger er HFtætte. Det er de sandsynligvis ikke, hvis de er af ældre dato, eller hvis man selv har flikket noget sammen. Så bør man nok udskifte noget af det«, siger Karl Erik Jørgensen.