Mobiltelefoners antennekvalitet
- Teleindustrien
Erhvervsstyrelsen har sammen med Aalborg Universitet målt antennekvaliteten på 22 mobiltelefoner.
Målingerne viser, at der er stor forskel på antennekvaliteten i telefonerne, og at dette kan have stor betydning for brugernes oplevelse af mobildækningen. Målingerne viser, at den bedste telefon på 900 MHz 2G er en Doro Phone Easy 605, og den dårligste er en Nokia Lumia 925. Dette er relevant i særligt landområder, hvor der ofte anvendes 900 MHz til at sikre mobildækning. Til gengæld er Nokia Lumia 925 blandt de bedste telefoner i 2100 MHz frekvensbåndet, som ofte anvendes i byerne.
Resultatet af målingerne kan ses her: http://erhvervsstyrelsen.dk/pressesoeg/640500/5
Fra Teleindustriens side er der glæde over, at der er kommet øget fokus på, at telefonernes antennekvalitet har stor betydning for oplevelsen af mobildækningen.
Jakob Willer, direktør i Teleindustrien udtaler: Med målingerne er der skabt en øget gennemsigtighed på markedet og skabt muligheder for at forbrugerne kan vælge en telefon med bedre modtageegenskaber. På sigt kan man håbe, at den øgede gennemsigtighed om telefonernes kvalitet kan blive et konkurrenceparameter, som producenterne vil fokusere på.
I øjeblikket drøftet det i EU-Kommissionen, om der bør etableres en mere permanent mærkningsordning af telefoners antennekvalitet. Det er et arbejde, som vi fra Teleindustriens side i høj grad støtter. En god mobiloplevelse handler ikke bare om at have dækning. Det handler også om at have en telefon, der kan fange signalet.
/Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, 20102365