Ny sektorstrategi for cybersikkerhed
- Teleindustrien

4. oktober 2022

Der er i samarbejde mellem teleselskaberne, brancheorganisationerne, TeleDCIS og Center for Cybersikkerhed udarbejdet en ny strategi for cybersikkerhed i telesektoren.

Essensen af strategien er, at vi skal styrke den fælles indsats og samarbejdet mellem de samfundsvigtige områder, internt i telebranchen og med Center for Cybersikkerhed.

Endvidere er der med strategien sat fokus på kompetenceudviklingen på cybersikkerhedsområdet. Der vil i brancheregi blive prioriteret fælles kompetenceudviklingsaktiviteter, ligesom branchen vil deltage aktivt i øvelser og uddannelsesaktiviteter koordineret fra og udbudt af Center for Cybersikkerhed.

Cybertruslen er konkret, kompleks og reel. Vi skal derfor gøre vores yderste for at være forberedt, og vi skal styrke robustheden i vores digitale infrastruktur og i vores cyberforsvar.

/Jakob Willer, Teleindustrien

Strategien kan ses her https://www.teleindu.dk/cybersikkerhed-strategi-okt-2022/

Parterne bag strategien Center for Cybersikkerhed, Dansk Erhverv, DI Digital, FiberAlliancen, IT-Branchen, TeleDCIS, Teleindustrien har følgende fælles budskaber i forbindelse med offentliggørelsen af strategien:
https://www.teleindu.dk/cybersikkerhed-strategi-okt-2022-faelles-budskaber/

Print Friendly, PDF & Email