Opdateret blokering af russiske statsmedier
- Teleindustrien
11-04-2023
På baggrund af EU regulering vedr. russiske statskontrollerede medier (senest Rådets forordning (EU) 2022/2474 af 16. december 2022) har TI efter input fra SDFI nu opdateret listen over hjemmesider, der skal blokeres som følge af reguleringen. Listen kan ses her: https://www.teleindu.dk/brancheholdninger/blokeringer-pa-nettet/
Det er positivt, at SDFI har assisteret med en liste over hjemmesider, som blokeres i andre EU medlemslande. Det er imidlertid fortsat meget problematisk, at reguleringen er indrettet således, at det ikke er myndigheder eller domstole, der påtager sig ansvaret for at vurdere og bestemme den konkrete udmøntning af censuren – men overlader beslutningen om blokering af adgang til specifikke hjemmesider til private aktører.
Fra TI’s side, har vi rejst denne problemstilling både overfor danske myndigheder og overfor EU-Kommissionen.
/Jakob Willer, direktør TI