Sessionslogning
- Nyheder, Teleindustrien

Det er meget positivt, at Justitsministeren har udskudt planerne om sessionslogning og har lyttet til nogle af de bekymringer, der er blevet rejst bl.a. fra DI, IT-Branchen, Metal, Prosa, Advokatsamfundet, Teleindustrien og mange andre organisationer.

http://www.dr.dk/ligetil/indland/justitsministeren-dropper-forslag-om-internetovervaagning

Fra Teleindustriens side er det klart, at udsigten til en  milliard-regning har stået højt på listen over vores betænkeligheder ved at skulle genindføre sessionslogningen. Men det er ikke kun økonomien, der har stået højt på listen.

Vores betænkeligheder handler i høj grad også om de juridiske problemstillinger og den overvågning, som kunderne udsættes for.

Vi har fra starten af processen – og vil fortsat i den videre proces arbejde for at finde afbalancerede og proportionale løsninger – både hvad angår økonomi og den overvågning, som tele- og internetkunderne udsættes for. Vi er stærkt betænkelige ved at udvide overvågningen – og det er vigtigt hele tiden at holde sig for øje, at der er tale om et indgreb i den personlige frihed. Med Justitsministeriets egne ord, så er det altså vigtigt, at overvågningen og logningen begrænses til det “strengt nødvendige”. Hvad der er “strengt nødvendigt”, kan man så sikkert have forskellige opfattelser af.

Vi ser nu frem til en grundig og saglig dialog med Justitsministeriet og politiet om sagen.

 

Print Friendly, PDF & Email