Stop ID-tyveri
Leave a CommentSocial- og Indenrigsministeriet arbejder på et tiltag i kampen mod ID-tyveri, hvor borgere skal kunne oprette en kreditbeskyttelse i CPR-registeret. I Teleindustrien hilser vi tiltaget velkommen og bakker op i kampen mod ID-tyveri.
Helt konkret skal løsningen give en borger mulighed for – via selvbetjening på borger.dk – at oprette en kreditbeskyttelse i CPR, hvis borgeren for eksempel har fået stjålet eller blot mistet kørekort, pas eller andre personlige identifikationspapirer. Oplysningen om kreditbeskyttelse vil med det samme være tilgængelig for de mange butikker, som trækker på oplysninger fra CPR. Butikkerne bliver således advaret om, at en ID-tyv muligvis er på spil. Når borgeren mener, at faren for misbrug er drevet over, kan borgeren selv slette kreditbeskyttelsen igen.
Ministeriet håber at kunne have kreditbeskyttelses-løsningen klar i 2017.
Læs mere her http://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2016/apr/karen-ellemann-vil-indfoere-et-vaern-mod-id-tyveri.aspx
Løsningen vil blive etableret i offentligt regi, konkret i tilknytning til CPR-registeret. Det er meget positivt, at løsningen placeres hos en offentlig myndighed – og placeres i tilknytning til CPR-registret, som mange erhvervsdrivende i forvejen anvender.
Se også pressemeddelelse udsendt fra Finansrådet http://www.finansraadet.dk/Presse/Pages/pressemeddelelser/2016/Nyt-tiltag-mod-ID-tyveri-er-vejen-frem.aspx
/Jakob Willer – 20102365