Teleselskaberne er i den senere tid blevet beskyldt for at overvåge og gemme personlige oplysninger om deres kunder. Kritikerne mener, at selskaberne helt skal stoppe med at gemme data om kundernes brug af bl.a. mobiltelefoner, men en vis form for datalagring er nødvendig for i det hele taget at drive et teleselskab.

Baggrunden for debatten er en afgørelse ved EU-domstolen i en svensk sag. Et teleselskab mente, at de svenske myndigheders krav om systematisk overvågning af teletrafikken var ulovlig, og det har selskabet fået medhold i hos EU-domstolen. Efter dommen har der fra flere sider lydt krav om, at de hjemlige selskaber skal følge afgørelsen og stoppe al videre logning.

”Det lyder enklere, end det er. Som teleindustri har vi intet ønske om at bidrage til en systematisk masseovervågning af vores kunders privatliv, og vi har længe presset på for at man kunne finde en mere passende balance mellem behovet for at opklare og forhindre forbrydelser og hensynet til borgernes privatliv. Nu har EU-domstolen betonet samme hensyn, og Justitsministeren stillet i udsigt, at reglerne skal ændres. Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med,” siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, der er teleselskabernes brancheorganisation.

”Men det er endnu uklart, hvordan reglerne skal ændres, og som danske teleselskaber er vi altså underlagt dansk lov. Og da Justitsministeriet netop har meddelt, at man ikke vil ophæve de gældende regler indtil de nye regler er på plads, ser vi os nødsaget til at fortsætte som hidtil og efterleve de gældende regler” siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien.

”Vi stiller os til rådighed for myndighederne til at arbejde med de nye logningsregler, så de både varetager hensynet til vores kunders privatliv og samtidig kan være en teknisk hjælp for politiet i at opklare alvorlige forbrydelser. Vi opfordrer til, at der hurtigst muligt findes en ny løsning og kommer klarhed fra myndighederne om den kommende logningsforpligtelse” siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien

I diskussionen om logning er teleselskaber også blevet kritiseret for selv at gemme nogle oplysninger om kunderne. Det er her væsentligt at vide, at en vis lagring af kundernes teledata er nødvendig for i det hele taget at drive et teleselskab.

“Diskussionen om logning er både nødvendig og vigtig, men man må også skelne mellem myndighedernes krav om logning i forbindelse med opklaring og forebyggelse af kriminalitet, og den lagring og behandling af data, som er nødvendig for at drive et telenet,” siger Jakob Willer.

Ifølge Jakob Willer er det nødvendigt for teleselskaberne at lagre visse data om deres kunders brug af telenettene for bl.a. at kunne overvåge driften af telenettene og sikre korrekte regninger. Det er der også nogle krav om i fx bogføringsreglerne.

Budskabet fra EU-domstolen er, at masseovervågning og opsamling af data om alle kunders adfærd af hensyn til politiets arbejde er ulovlig.

Derimod er der er intet i vejen for, at et teleselskab i en periode kan gemme data, der f.eks. viser, at kunde NN har ringet til kunde MM kl. 22.13 og ført en 8 minutter lang samtale. Det er nødvendigt for fx at kunne dokumentere at afregning er korrekt. Selskaberne må også gerne registrere de kunder, der på et givet tidspunkt har forbindelse til en bestemt telemast, fordi selskaberne har brug for den information til fx at kunne styre trafikken, dirigere samtaler de rigtige steder hen og rette fejl i nettene.

“Det afgørende her er, at selskaberne har brug for disse informationer for at kunne drive telenettet, udskrive regninger, holde øje med driftssituationen og selvfølgelig også at kunne forhindre forsøg på snyd eller misbrug af nettet,” siger Jakob Willer.

Teleselskaberne må imidlertid kun gemme oplysningerne så længe, det er nødvendigt af hensyn til forretningen. Og selskaberne har også selv en interesse i at minimere mængden af lagrede oplysninger og den tid de gemmes.

”Det er også dyrt at lagre data, og derfor lagrer vi i udgangspunktet så lidt som muligt i så kort tid som muligt”, siger Jakob Willer.

Reglerne er nogle helt andre i den logningsbekendtgørelse, som Justitsministeriet netop har besluttet skal gælde indtil videre. Den siger, at selskaberne skal lagre flere og mere vidtgående informationer fra telenettet, og at de skal gemmes i 12 måneder. Dertil kommer at specifik data om en enkelt kunde hurtigt skal kunne udleveres, hvis politiet kommer med en dommerkendelse.

“Nu har EU-domstolen altså fastslået, at der er grænser for, hvad myndighederne kan kræve. Det vil vi som teleindustri naturligvis leve op til, så derfor ser vi også frem til, at Justitsministeriet og Folketinget hurtigt finder en løsning, som er i overensstemmelse med EUs regler” siger Jakob Willer.